Stedet

Fiskesøerne er åbne for fiskeri hele året.
I tilfælde af frost, kan der forekomme isdannelser på søerne, se derfor altid efter om der evt. er is på søerne i vinterperioden inden du betaler. Vi udsætter også fisk om vinteren.

Vi købte fiskesøerne i 2008. Dengang hed de Skov’s Put & Take.
I den mellemliggende tid har vi bygget en dejlig opholdshytte med borde og stole til 26 personer.
Endvidere har vi bygget en ny toiletbygning, som en svensk tømmerhytte.
Vi har også forbedret flere ting omkring søerne.

Der er tre søer

De to er anlagt med små halvøer, en bro, små øer og er tilsammen på ca. 8.600 m2 med en vanddybde ned til 4 m.
Der er en naturlig bestand af alm. fisk og ål, og en meget stor bestand af forskellige ørreder op til ca. 8 kg.

Den tredie sø er en børnesø på ca. 400 m2. med rigtig mange og mindre fisk. Mindre fisk fordi her skal de mindre børn selv kunne trække fiske op på land – og der er særlig mange fisk, fordi vi så gerne vil, at helst alle børnene, som kommer ud til os og fisker, får lov at fange fisk.

Lystfisker Oasen er åben ca. en time før solopgang til ca. en time efter solnedgang – se de nøjagtige tider på opslaget ved fiskekortsalgsstedet ved søerne eller andet steds her på hjemmesiden. Fra et kvarter efter fisketids ophør til et kvarter før fisketids begyndelse, må man ikke opholde sig ved søerne, da naturen da skal have ro.

Vi udsætter fisk for tre fjerdele af indtægterne ved fiskekortsalget.

Der udsættes ca. 250kg om ugen i sæsonen 1. april til 1. november flotte stærke kvalitetsfisk i alle størrelser op til ca. 8 kg.

Vandkvaliteten er meget høj på grund af kildevandstilførsel og mange muslinger.

Vi gør meget for at holde området, bygningerne og faciliteterne pæne og indbydende, og vi holder altid øje med at vandkvaliteten er god.

Fiskene vi udsætter, kommer udelukkende fra godkendte kvalitetsdambrug, hvor vi ved, at vandkvaliteten og de øvrige forhold er i orden. Fiskene vi udsætter, er for det meste ørreder af forskellige arter. De fleste er regnbuer.

Kontrol

Vores faste fiskekontrollør er Heidi og Morten. Som bor på den hvide gård lige ved søerne. Han passer søerne, med opsyn o.s.v. når jeg ikke er i Oasen.
Vi gør også meget ud af at have en god stemning ved søerne, ved ikke at gå og revse på folk hele tiden.